Velkommen
Velkommen i KFM
Vi vil gerne byde dig velkommen i et fællesskab præget af tillid, kærlighed, respekt og en stærk tro på noget større end os selv.
Vi er en kristen kirke, der holder gudstjeneste næsten hver søndag kl. 10.30, og besøger du vores gudstjeneste, vil du opleve en gudstjeneste, hvor vi søger en god balance mellem det traditionelle og det moderne.
Har du ikke mulighed for at deltage i gudstjenesten, kan du efterfølgende få del i dagens prædiken via vores YouTube-kanal: KronjyllandsFrimenighed eller abonnere på prædikenen som podcast. Find podcasten her: https://anchor.fm/kronjyllands-frimenighed.
Vores ønske er, at gudstjenesten må være en levende og vedkommende oplevelse, hvor sammenhængen mellem Bibelens budskab og hverdagen er tydelig.
Vi tror på, at troen på Jesus gælder livet 24/7 og ikke blot når vi samlet til fælles gudstjeneste. Ud over gudstjenesten om søndagen mødes vi derfor i mindre fællesskaber i løbet af ugen – læs mere om dette under fanebladet Fællesskab i menuen.
Vi forstår kirken som et fællesskab af mennesker, som er på vandring sammen – for at vokse sammen i liv og tro, og for give Guds kærlighed videre til andre i vores dagligdag.