Juniorkirke
I Juniorkirken vil vi gerne give de større børn (3.-6.klasse) i menigheden mulighed for at høre om Jesus på deres præmisser. Vi vil også gerne give dem rammen om deres eget fælleskab, så de kan lære hinanden godt at kende.
Vi er hver søndag mellem 10 og 20 skønne, spørgelystne juniorer og to ledere i vores eget lokale med indgang fra caféen ved KFM-shoppen.
Juniorkirken handler både om forkyndelse og fællesskab. Den sidste del af tiden til Juniorkirke står der derfor sjov og ballade på programmet – masser af leg ude eller inde og gerne tilsat lidt guf!