Kirkernes familiehjælp
Kirkernes familiehjælp er et kommunalt/kirkeligt samarbejde om at afhjælpe akut nød gennem ugentlig familie-bespisning, uddeling af ugentlig pakke med mad, samt af (brugt) tøj og sko.
Samarbejdet funger med Kronjyllands Frimenighed – Pinsekirken – Den evangeliske Frikirke som bidragydere og Randers Kommune og Mødrehjælpen som “visitatorer”.
Formålet er at yde akut hjælp til udsatte børnefamilier, hvor lovgivningen ikke strækker.
Hjælpen er målrettet til de mest trængende.
Den kirkelige hjælp skal samtidig give et pusterum for kommunen til at sætte andre ting i værk.
Konkret handling
Vi handler på følgende punkter:
1. Tøj og sko indsamling, hvor Kronjyllands Frimenighed står for uddelingen
2. Ugentlig bespisning for trængte familier, hvor der også bliver tilbudt skole-madpakker til den kommende dag. Pinsekirken står for denne del, hvor også deres cafeteria skal bruges – med hjælpende hænder når der er brug for det.
3. Ugepakker til uddeling via lokalerne i Skywalk (Frikirkens klublokaler)
Presse:
Projektet har været fyldigt omtalt i avisen “Din avis,” Randers d. 28 december 2009.
Koordinering:
Der laves klippekort for hver aktivitet. Udlevering sker KUN fra kommunens familieafdeling, kontanthjælpsafdelingen, specialbistand og fra Mødrehjælpen.
Ordningen følges op mellem kommunen og kirker, og skal kun være midlertidig.
Finansiering:
Aktiviteten er startet, sådan at de tre kirker i første omgang deler udgifterne.
Der søges sponsorater, både kontant og i form af naturalier. Naturalier bruges dels til ugepakker, dels til bortsalg. (auktion). Ved bortsalg vil vi så vidt muligt nævne navn mv på giveren.
Desuden iværksætter kirkerne indtægts-skabende aktiviteter.