Samtalemuligheder
Livet udenfor Paradis rummer både glæder og sorger. Ofte er vi gode til at glæde os med andre, når glæden fylder os – men når problemer og sorger presser sig på, kan vi miste frimodigheden og risikerer at lukke os inde med smerten. Det kan være åndelige anfægtelser og troskampe, følelsesmæssige eller psykiske problemstillinger, et ægteskab i krise eller sygdom hos dig selv eller en af dine kære.
Som menighed er vi overbevist om gaven ved at vandre sammen med andre. Ved skabelsen sagde Gud om os: “Det er ikke godt, at mennesket er alene” – og det gælder fortsat: Vi har brug for hinanden.
Derfor vil vi opmuntre dig til at vove at bryde tavsheden, når noget er svært. Måske har du allerede en god, fortrolig ven i menigheden, som du kan tale med – så start der! Men det kan også være, at du har svært ved at gennemskue, hvor du skal gå hen – og i så fald kan du finde gode ledetråde på siden her.
Samtaler med præsten Peter Kofoed Herbst
Forbøns- og fællesskabsmuligheder i menigheden