Om os

Økonomien bærer vi i fællesskab

Kronjyllands Frimenighed finansierer selv alle udgifter, der er forbundet med driften af menigheden. Hovedparten af udgifterne udgøres af løn til præster og den øvrige stab. Dertil kommer udgifter til lån samt forbrug og vedligehold på vores fine kirkebygning samt naturligvis alle de aktiviteter der udgår fra menigheden. Vi modtager ikke tilskud fra staten, og derfor består menighedens indtægter udelukkende af medlemsbidrag og frivillige gaver.

Bliv medlem – og giv en gave

Som medlem af Kronjyllands Frimenighed – opkræves du ikke længere folkekirkeskat. Til gengæld forventer vi, at du som medlem giver en fast gave til kirken. Vi opfordrer til, at du ansvarligt overvejer, hvad du kan give for at bære med.

En anden mulighed er at tegne et gavebrev for minimum 10 år. Henvend dig til kirkens bogholder på wph@kfm-randers.dk, hvis du ønsker at vide mere om gavebreve.

Fradrag for gaver

Gaver som du giver til Kronjyllands Frimenighed, er godkendt af SKAT til at udløse et skattefradrag. Du kan i 2023 få fradrag for op til 17.700 kr. fordelt til Kronjyllands Frimenighed og/eller andre godkendte organisationer og foreninger.

Alle faste gaver sørger vi for at indberette til skat.

Giv en gave nu

Ved enkeltstående gaver kan du oplyse navn og adresse som kommentar til overførslen, hvis du ønsker gaven indberettet til SKAT.
Du kan give en gave ved at sende til vores bankkonto: reg. nr. 9333 og kontonummer 0009688536.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til:

Kasserer
Walther Plauborg Hansen
Mobil: 31 90 50 80

Gavebreve

Med et gavebrev forpligter du dig til at give et fast beløb eller en fast procentdel af din årsindtægt i mindst 10 år. Det har stor værdi for KFM at have mange gavebreve. Det giver den størst mulige stabilitet i indtægterne. Kontakt KFM’s kasserer, hvis du vil oprette et gavebrev.

Opretter du et gavebrev kan du trække hele gavebeløbet fra. Kun den del af gaven der måtte overskride 15% af din personlige indkomst kan du ikke trække fra.
Det er dog altid tilladt at trække 15.000 kr. fra, også selvom procentbeløbet er større end 15% (ift. din indkomst).

Det årlige beløb noteres og trækkes fra på selvangivelsen. KFM fremsender kvittering hvert år på størrelsen af det modtagne beløb ifølge gavebrevet og indberetter årets gaver til skattemyndighederne.

 

Gaver via Betalingsservice

Tilmeld dig til en fast givertjeneste via Betalingsservice til KFM. Det gør det nemt for dig at støtte og samtidigt letter det administrationen for KFM og giver nyttig viden om indbetalingerne de enkelte måneder.

En sådan aftale er ikke juridisk bindende og kan til enhver tid ændres eller ophæves. Gavebeløbet kan fratrækkes på selvangivelsen efter Ligningslovens §8a og KFM sørger for indberetning til SKAT, hvis vi har dit CPR.nr.

Du kan tilmelde dig ved at udfylde denne blanket eller kontakte KFM’s kasserer. Der udsendes årskvittering.

Testamente

Ønsker du at testamentere et beløb til Kronjyllands Frimenighed, har du mulighed for at oprette et gratis testamente. Firmaet Dokument 24 tilbyder gratis oprettelse af testamenter, som tilgodeser Kronjyllands Frimenighed.

Opret gratis testamente via Dokument 24

Dokument 24 er en juridisk virksomhed, der opretter juridiske dokumenter online. Firmaet tilbyder helt gratis at oprette et testamente, hvis du ønsker at tilgodese Kronjyllands Frimenighed med et beløb.

Læs her, hvordan du opretter et gratis testamente gennem Dokument 24

Opret dit gratis testamente hos Dokument 24 direkte her


 

Med et testamente kan du sikre, at dine ejendele og formue fordeles sådan, som du ønsker det. Du har selvfølgelig fuld råderet over alt, du ejer, så længe du lever. Hvis du ønsker, at en del at din formue skal tilfalde KFM, skal du oprette et testamente.

KFM hjælper gerne med at oprette et testamente og tilbyder juridisk bistand.

KFM er fritaget for boafgift, og testamentariske gaver går derfor ubeskåret til KFM’s arbejde.

Fødselsdag og jubilæum

Har du rund fødselsdag eller jubilæum kan du opfordre dine gæster til at give et gavebidrag til KFM i stedet for at komme med gaver, blomster eller vin.

Du kan skrive opfordringen til at støtte KFM i indbydelsen. Skriv f.eks.:

I stedet for gaver bedes du betænke Kronjyllands Frimenighed på: Reg.nr. 9333 kontonr. 000 968 8536, mærket fødselarens/jubilarens navn.”

KFM sender en tak for det samlede beløb til fødselaren eller jubilaren og en liste med navne på alle, som har givet et gavebidrag.